Nej tak til statsunderstøttet feministisk kønsfascisme

Linda Kristiansen er en yderst modig radikal politiker der tør gå imod den feministiske nypuritanske propaganda der er mest markant udtrykt i det ensidige og forsimplede had mod prostitution. Hendes kampagne ‘Undersøg sagen mand’ kan ses på http://undersoegsagen.wordpress.com/Linda Kristiansen formår at kigge ud over den feministiske dikotomi: at alle prostituerede er ofre, og at mænd der begærer kvinder heteroseksuelt (uden for monogame parforhold) er undertrykkere. Lindas overordnede pointe er, at man ikke forhindrer menneskehandel og udnyttelse af prostituerede ved at forbyde sexkøb. Tværtimod gør man det endnu mere besværligt for politiet at få bugt med menneskehandel og udnyttelse.

Men forbud mod prostitution giver til gengæld de feministiske aktører mulighed for at gennemføre mere statsstøttet kontrol med menneskers seksualadfærd, et ældgammelt historisk tema. I mange historiske perioder blev dette forbud opretholdt gennem religionen.

Jeg vurderer at tidens mantra mod prostitution og kønsforskel er udsprunget af en særlig feministisk teori, der påstår at kvinder er ofre, og som ønsker at staten skal ændre mænds kønsadfærd gennem forbud og tvang. Dæmoniseringen og forsimplingen af prostitution bruges åbenlyst i en (køns)politisk dagsorden: Stærke statsstøttede feministiske aktører forsøger at rense kønsforskellen og fjerne det mandlige (heteroseksuelle) begær efter kvinder, da det i den feministiske optik er defineret som roden til alt ondskab – det truer idealet om den ensartede kønsadfærd mellem mænd og kvinder, det ukønnede menneskeideal. I dette feministiske verdenssyn er alt prostitution lig med undertrykkelse af kvinder. Der kan pr. definition ikke eksistere kvinder (eller mænd) som af egen fri vilje vælger at sælge seksuelle ydelser. Hvis sådanne kvinder står frem og fortæller en anden historie, så betragtes de som fremmedgjorte for deres eget bedste. De feministiske politikere affærdiger de stærke prostituerede som ikke eksisterende, fordi prostitution er defineret ud fra den feministiske teori: som et socialt problem, som kvindeundertrykkelse. Men for dem der tør se på prostitutionsfænomenet udenfor den dikotomiske feministiske ideologi, er det åbenlyst, at der findes mange former for prostitution. Det er lige så absurd at hævde, at alle prostituerede er ofre, som det er at hævde, at alle prostituerede er lykkelige.

Hvis det lykkes de feministiske aktører at få gennemført forbud mod salg af seksuelle ýdelser, så er der ikke noget der tyder på, at de vil kunne fjerne udnyttelsen af svage kvinder eller i praksis forhindre prostitution. Men det betyder sikkert intet for dem, da deres dagsorden tilsyneladende er langt mere moralsk end den er styret af et reelt ønske om at hjælpe de prostituerede som er udsatte.

Efter et eventuelt indført forbud mod køb af seksuelle ydelser, vil de feministiske aktører kunne forsætte deres politiske renselsesprojekt, og de vil forsat kunne modtage økonomi fra staten og EU til deres forehavende. De vil givet kaste sig over det næste punkt på deres kønsforskelshadeliste: Pornografien. Samme argumentation vil lyde, at det er kvindeundertrykkende at vise billeder, hvor kvinder har solgt deres seksuelle attraktion, thi det kønner kvinder, det skaber sexobjekter og stereotypi. De vil på lignende vis forsøge at udråbe alle (kvindelige) pornomodeller til at være undertrykt, og de vil påstå at det er statens opgave at forhindre denne undertrykkelse gennem forbud. Næste område vil sikkert blive moden, da den også skaber sexobjekter. Kønsforskel (forstået som femininitet eller seksuelle udtryk) i beklædning er kvindeundertrykkende, og der vil komme krav om forbud mod visse former for beklædning, og mod visse former for markedsføring af beklædning.

Sig nej til det feministiske formynderi som vil rense verden for kønsforskel og tvinge den rigtige seksualitet igennem, sig nej til statsunderstøttet feministisk kønsfascisme – kæmp imod Big Sister.

Advertisements

Tags:


%d bloggers like this: