Levealder er bundlinjen for magt

Jeg tillader mig at bringe en anbefaling på en ny bog der udkom i USA i år.

Farrell, Warren & Sterba, Steven (2008) Does feminism discrimate against men: A debate, Oxford University Press

Bogen er organiseret som en debat mellem to positioner, henholdsvis en feminisme der påstår at kvindekønnet grundlæggende er undertrykt, og en maskulinisme der påstår at kvinder i dag ikke med rimelighed kan siges at være undertrykt i forhold til mænd.

Det der er interessant ved bogen er, at den giver læseren en god fornemmelse af hvad der sker i USA på den kønspolitiske front – de er simpelthen langt foran os i Skandinavien. Og det er rart for en gang skyld at læse en bog der repræsenterer modsatte positioner. Jeg vurderer at Steven Sterbas anklager mod pornografi og kvinder som sexobjekter er vigtige at forholde sig til, især hvis man som jeg mener, at kvindelig skønhed er en kompleks størrelse der både kan indebære stærke privilegier såvel som problemer – og i bredere forstand at kønsforskel også er betinget af evolutionære adaptationer. Bogen er heldigvis skrevet på en ikke-akademisk facon, så alle der har almindelige gode engelske læsekunskaber burde let kunne læse den.

Jeg bringer her et lille udsnit fra bogen (egen oversættelse), det er Farrell der taler:

“Livets magt

Vi anerkender at sorte der dør seks år tidligere end hvide reflekterer sortes magtesløshed i det amerikanske samfund. Men at mænd dør mere end fem år tidligere end kvinder ses sjældent som en refleksion af mænds magtesløshed i det amerikanske samfund. Er fem-års forskellen biologisk? Hvis den er, så ville den ikke blot have været et år i 1920. (I mange førindustrielle samfund er der kun en lille mand-kvinde forventet levealdersforskel, og i deres mere landlige områder lever mænd nogen gange længere).
Hvis mænd levede mere en fem år længere end kvinder, ville feminister hjælpe os med at forstå, at levealder udgør den bedste målestok for hvem der har magten. Og de ville have ret. Magt er muligheden for at kontrollere ens liv. Død tenderer til at reducere kontrol. Levealder er bundlinjen  – ratioen mellem vores livs-stres og vores livsbelønninger. Hvis magt er lig med at have kontrol over ens eget liv, så er der måske ikke nogen bedre hierarkisering af kønsrollers og racismes indflydelse på magten over vores liv end levealder.

Tabel  levealder i år (statistik fra US Dept. of Health)

Hvide kvinder 80,5
Sorte kvinder 76,1
Hvide mænd 75,3
Sorte mænd 69,0

Den hvide kvinde overlever den sorte mand med mere end 11 år. Forestil jer den tilslutning der ville være for affirmative action hvis en 49 årig kvinde ville være tættere på døden end en 60 årig mand. Jeg har ikke hørt om en eneste feministisk demonstration der protesterer over denne [levealdersforskellen mellem kvinder og mænd] ulighed.”

Personligt finder jeg selvfølgelig Farrells argumenter for langt stærkere end Sterbas, også selvom jeg på flere områder er skeptisk indstillet over for nogle af Farrells løsningsforslag der f.eks. involverer en slags omvendt affirmative action for mænd. Jeg tror grundlæggende ikke på at mennesket vil blive frigjort gennem en stærk statsmagt, derfor frygter jeg statens sociale ingeniørkunst mindst lige så meget, hvis ikke mere, som f.eks. multinationale korporationers magt. Jeg syntes at historien viser os, at en stærk stat ikke forhindrer despoter og aristokratiske privilegier, tværtimod.

PS: Danmarks Statistik viser at middellevetiden i Danmark ser sådan ud (2006/07:

Mænd 75,9

Kvinder 80,5

Reklamer

Tags:

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: