Det kønsforskelshadende feministiske Sverige og Jysks reklamer

Så er det svenske ‘Landets Etiske Råd mod Kønsdiskriminerende Reklame’ igen på banen i landet mod nordøst: i kampen mod den vederstyggelige sociale konstruktion ‘kønsforskel’ skælder man nu ud på en reklame fra Jysk, fordi den viser et pigeværelse afbilledet i lyserødt. Det er kønsdiskriminerende, fordi det placerer piger i stereotypiske roller.

http://politiken.dk/udland/article599186.ece

Det fik mig til at tænke på den asiatisk-amerikanske filosof og politiske økonom Francis Fukuyama, der i The End of History and the Last Man fra 1992, filosoferede over sindelagskontrol, der vil eliminere ’enhver manifestation af ulig anerkendelse’. Den gang gav Fukuyama udtryk for, at den slags kontrolforsøg før eller siden ville løbe ind i naturens begrænsninger . Et system der forsøger at ulovliggøre forskelle mellem ’den grimme og smukke, eller foregiver, at en person uden ben ikke alene er åndeligt, men også fysisk lige med en der har en fuld krop’, vil til sidst blive undertvunget af en indre selvmodsigelse. Og måske vigtigst, ’det ville ikke være i stand til at forsvare sig mod civilisationer, der har en større ånd af megalothymia’, d.v.s. dets borgere ikke er bange for at risikere deres liv for at opnå dominans.

Hvis Fukuyma havde ret, så står det kønsforskelshadende feministiske Sverige måske foran et snarligt sammenbrud? Men måske tog Fukuyama fejl? Historien viser i alt fald, at vores store nabo mod syd for små 70 år siden formåede at overbevise hele nationen om, at et særligt religiøst mindretal, var skyld i mange af landets problemer. Det førte som bekendt til en ubehagelig heksejagt og magtcentralisering, der kostede en del menneskeliv. Min pointe er selvfølgelig, at selv sindelagskontrol baseret på det ‘uvirkelige’, kan have ganske ‘virkelige’ realpolitiske konsekvenser.

Men krøllen på min fabel falder måske alligevel ud til Fukuyamas fordel: Nazi-Tyskland faldt jo sammen efter 12 års indre selvmodsigelser, eller var det på grund af ydre pres?

Advertisements

Tags:

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: