en svensk kvindelig biolog skriver om kønsforskelle i hjernen

I dag læste jeg artiklen ’Forskelle i hjerne og nervesystem mellem kvinder og mænd’, der selvfølgelig omhandler biologiske hjerneforskelle mellem mænd og kvinder. I de store træk var der ikke meget i artiklen jeg ikke allerede vidste, men jeg var glad over at artiklen var med i en nylig publiceret forskningsantologi om stress. Antologien havde bidrag fra ikke mindre end 54 forskere inden for felterne biologi, medicin, anatomi, neurovidenskab, psykologi og farmakologi, især fra Sverige, men også en del fra USA. Artiklen var skrevet at Annica Dahlström, professor ved Institutionen för anatomi och cellbiologi ved Göteborg Universitetet.

Dahlström beskriver nogle af de strukturelle hjerneforskelle der eksisterer mellem mænd og kvinder som neurovidenskaberne har kortlagt. Hun nævner f.eks. de forskellige hjernedele, den gamle reptilhjernen – som vi deler med f.eks. krybdyr og som står for de mere basale instinkter som overlevelse og seksualdrift – og den nyere hjerne som tager sig af alle bevidste processer, indlæring, socialt liv, empati, mv. Alene dette forhold har den logiske konsekvens, at tabula rasa teorien falder fuldstændig sammen: mennesket fødes ikke med en tom bevidsthed, selvom mange socialkonstruktivister inden for humaniora og samfundsvidenskaberne forekommer at tro på dette. Dahlström forklarer også, hvordan den nyere hjerne oplæres gennem f.eks skolen:

citat fra artiklen:
”Hjernforskere er i den seneste tid blevet opmærksomme på personer, der syntes at savne empatisk evne og har ’hvide pletter’, områder, der ikke aktiveres korrekt ved tests, i deres storhjernes bark. Årsagen til disse ’hvide pletter’ er endnu ukendt. De kan skyldes mutationer i gener, der styrer hjernens udvikling, men det kan også være negative oplevelser i de tidlige år, der er årsagen, en mangel på den rette stimulering, da empatiudviklingen havde sit ’åbne vindue’”.

Ud fra dette tekststykke, tyder det på, at Dahlström, ligesom jeg selv, er tilhænger af den position, der går under betegnelsen ’interaktionisme’: ideen om at menneskets adfærd skabes gennem en interaktion mellem kulturel påvirkning og nedarvet mentalt indhold.

Dahlström beskriver også nogle af de adfærdsforskelle mellem kvinder og mænd, som tyder på at være betinget af nedarvede forskelle. Men i artiklen er der en påfaldende implicit celebrering af kvinders kønsforskelle. F.eks. får vi at vide, at små piger har en ’fingerspidsfølelse, der er drengenes fingerspidsfølelse overlegen’. Et andet sted står der, at piger forekommer at anvende begge hjernehalvdele ved mange funktioner, hvor drenge kun anvender den ene hjernehalvdel. Et tredje sted sår der ’Kvinder og piger har altså større muligheder for at opfatte genstande og bevægelser i periferien end mænd, de er så at sige mere ’vidtskuende’.

Det forhold, at Dahlström kun vælger at fremhæve egenskaber, hvor kvinder/piger ser ud til at være stærkere ’hard wired’ end mænd/drenge, er påfaldende, når man som jeg ved, at hun sagtens kunne have udvalgt at beskrive områder, hvor det modsatte er tilfældet. Men måske er det forståeligt? Dahlström er forsker i Sverige, landet hvor man hader kønsforskelle og efterhånden har institutionaliseret offer-feminismen som en måde at bedrive national sindelagskontrol på. Så hun ved nok, at man som svensk forsker er sikrest, hvis man nøjes med at beskrive biologiske kønsforskelle til kvindernes fordele, så kommer feministerne nok ikke så meget op fra deres censur- og berufsverbot-poster.

Min mistanke om at det forholder sig sådan med stakkels Dahlström bliver bestyrket ganske kraftigt et sted i artiklen, jeg citerer:

”Det er endnu relativt ukendt for almindelige mennesker, at der findes sådanne forskelle mellem mænd/drenge og kvinder/piger – ikke kun i deres legemsdele og i de hormoner, som udskilles, men også i hjernens opbygning. Disse forskelle har været velkendte af biologiske forskere i et par årtier, men informationen om dem er ikke slået igennem i skolens naturvidenskabelige undervisning”.

Hertil er alt i sin fineste orden, jeg nikker genkendende til Dahlströms beretning. Men så kommer dette mærkværdige stykke:

”Dette kan muligvis have noget at gøre med den generelle nedskæring af undervisning i de biologiske naturvidenskaber, især menneskets biologi. Eleverne undervises i seksualitet og formering, men meget lidt om hjernes betydning for hele individet.”

Enten er Dahlström ufattelig naiv, hvilket er svært at tro, når man kigger på hendes credentials, eller også ved hun godt, at hun ikke kan skrive sandheden: Det er ikke på grund af nedskæringer i undervisningen at man i Sverige (og Danmark for den sags skyld) ikke lærer noget om biologiske kønsforskelle mellem mænd og kvinder. Det er på grund af gender-feministisk ideologi, der bekender sig til en lukket socialkonstruktivisme, hvor alt menneskelig adfærd er et spørgsmål om kulturel påvirkning. Der må ikke eksisterer kønsforskelle som er nedarvet inden for denne ideologi, thi så vil det jo kunne forsvares at mennesker er forskellige, og i næste instans, at alle mennesker ikke er lige. Det vil jo ødelægge Ligestillingsidealet: gennemsnittet af alle mænd bør have den samme adfærd og interesse som gennemsnittet af alle kvinder; og videre, alle mennesker uanset køn bør ikke alene have ens vilkår og udgangspunkt, men også lige fordeling af ressourcer – gennem staten forstået. Vi bør alle være lige – altså Socialisme. At alle så absolut er langt fra at være ‘lige i resultat’ i Sverige eller Danmark, og for øvrigt heller ikke var det i forskellige økonomiske systemer der bekendte sig til fuldent statskontrol over økonomi og produktionsapparat, f.eks. Sovjet Unionen, det er så en selvmodsigelse der ligger dybt begravet i socialismens indre væsen.

Som George Orwell beskrev det i Animal Farm: “all animals are equal, but some are more equal than others”. I Danmark og Sverige er det typisk de få mennesker der tilhører investeringsklassen og de mange bureaukrater og politikere der er håndlangere for Staten, som er mere Ligestillede. Sidstnævnte giver sig selv ressourcer gennem middelklassens ufattelige store indbetalinger af skatter og afgifter.

Dahlströms artikel er at finde i bogen Stress: Individet, samfundet, organisationen, molekylerne, 2006, redigeret af Rolf Ekman og Bengt Arnetz, Fadl’s Forlag

Følgende vittighedstegning, fundet hos Forsker.net, illustrerer på glimrende vis, hvad det er for nogle dilemmaer som Dahlströms artikel åbenlyst befinder sig i – og i bredere omfang, hvad der kan ske med videnskab, når den bliver underlagt politisk korrekthed (d.v.s. forskeres selv-censur skabt på baggrund af et politisk ideal der i dag hersker inden for den intellektuelle elite).

Reklamer

Tags:

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: