Royal Feminisme som statspropaganda

Nu har politikerne besluttet, at den danske Tronfølgelov skal til folkeafstemning d. 7. juni. Det danske folk skal stemme om, hvorvidt Tronfølgeloven skal ændres på et punkt: Om Royale førstefødte piger og drenge skal have lige muligheder for at arve den danske trone. Jeg vil nu først forsøge at vise, at præmisserne for denne folkeafstemning er grotesk. Derefter vil jeg argumentere for, at folkeafstemningen er yderst interessant, fordi at den må dreje sig om noget helt andet end det umiddelbare enkle forhold der er til valg.

Der er mindst to groteske elementer tilstede i farcen, og jeg vurderer, at det første groteske element er ligegyldigt, mens det andet groteske element er decideret foruroligende.

Første groteske element: At danskerne skal anvende deres demokratiske stemmer til at justere et detailanliggende i et Kongehus der pr. definition ikke er demokratisk. En selvmodsigelse.

Andet groteske element: At Statsministeriet har produceret en propagandafilm og et propagandawebsite, hvor det på forhånd entydigt vælger side, i et spørgsmål som politikerne har sendt til afstemning. Yderligere er det foruroligende, at Statsministeriet åbenlyst forsøger at manipulere befolkningen gennem en følelsesfuld retorik der er forkert . Man foregiver, at de regler der hersker i Kongehuset afspejler de regler der gælder i resten af befolkningen, selvom det åbenlyst er løgn.

 

 

 

  

Ligestilling for de Ikke-ligestillede

Udgangspunktet, i det der er på valg, drejer sig om Ligestilling, en slags demokratisk ideal, som i sin milde form går ud på at alle mennesker har ret til at blive behandlet ens for loven (i mere radikale versioner, bliver Ligestilling brugt til at kræve et klasseløst samfund, men det er en anden historie). Reelt skal danskerne ikke stemme om noget der vedrører alle menneskers ret til at kunne blive Konger eller Dronninger. Dernæst er det en særlig afart af Ligestilling der stemmes om, nemlig Kønsligestilling, forstået i den milde version, at kvinder og mænd stilles lige for loven (i mere radikale versioner, at kvinder og mænd bør have ens adfærd og at alle mennesker bør besidde samme økonomi, ejerskab, ressourcer, status osv.). Men igen, danskerne skal reelt ikke stemme om noget der vedrører alle mænds og kvinders stilling i forhold til loven, og da slet ikke noget der vedrører det klasse- og kønsløse samfund! 

På Statsministeriets website påstås det, at danskerne gennem valg skal ’afgøre om piger og drenge stilles lige i retten til at arve den danske trone’.

Dette er en særlig manipulatorisk brug af ideen om folkets stemme i forhold til demokrati. Det der afgøres drejer sig nemlig ikke om de to brede menneskelige kønskategorier mænd og kvinder, altså en slags grundelementer i det man kan kalde den samlede danske folkemængde. Vi stemmer ikke om, hvorvidt alle danske ’piger og drenge stilles lige i retten til at arve den danske trone’. Vi stemmer om, hvorvidt en særlig minoritet af aristokratiets kvinder og mænd, skal stilles lige i retten til at arve den danske trone. Der er meget stor forskel.

Vi skal stemme om rettigheder for to af de mest privilegerede ikke-ligestillede mennesker der potentielt fødes i dette land, børn af Dronningen og/eller Kongen. Det er ikke sådan, at de rettigheder der gælder for de Royale også gælder for almindelige danskere. De Royale er i mange tilfælde klart ikke-ligestillede i den milde form af begrebets betydning i forhold til resten af befolkningen. F.eks. morede en af mine bekendte sig med at følge efter Kronprinsens bil på motorvejen, da han blev overhalet af denne med en fart på sikkert 180 km/t. Han satte så selv farten op og lagde sig bag ved Prinsebilen. Livvagterne i prinsebilen, som sikkert var politifolk, sad så på bagsædet og lavede truende fagter af min ven, ’kan du så lade være med at køre så stærkt efter os’. Prinserne mister ikke kørekortet selvom de kører med en hastighed på 200 km/t på en danske motorvej, oveni købet med politiet om bord. Det er blot et banalt eksempel, men det burde være åbenlyst, at de Royale i Danmark i mange tilfælde er alt andet end ligestillet. De behandles ikke ens for loven i forhold til resten af danskerne. Derfor er det min påstand, at det er absurd at anvende en folkeafstemning til at lave en detailstyring af noget mikrodemokrati inden for Kongehuset. 

Kønsrettigheder versus søskenderettigheder

Hvis man bakker op om logikken i afstemningen, altså en slags lige kønsrettigheder i forhold til tronfølge for den førstefødte, så vil man automatisk acceptere ulige søskenderettigheder. Hvorfor er det lige den førstefødte der skal arve Tronen, hvorfor ikke den andenfødte eller måske den der er mest kompetent? I resten af samfundet gælder det ikke, som i Kongehuset, at det er den førstefødte der har særlige materielle rettigheder. Altså, hvis vi et øjeblik accepterer præmissen af Royal Ligestilling på det ene område, så indbefatter det automatisk Royalt Ikke-ligestilling på et andet område. Ligestilling i forhold til køn for førstefødte versus ligestilling i forhold til føderækkefølge for søskende. Vi skal altså stemme om en slags ligestilling der implicit vil medføre en anden slags ikke-ligestilling, noget der er komplet ulogisk.

Der er findes en masse andre lignende ikke-ligestillinger inden for det Royale system, f.eks. kan Prins Henrik ikke efterfølge hans hustru Dronning Margrethe og blive konge, kun parrets fælles børn kan blive Konge/Dronning. Det er åbenlys ikke-ligestilling i forhold til en ægtefælle, noget der ville have vakt ramaskrig, hvis det blev overført til resten af befolkningen. Det svarer lidt til, at reglerne havde været sådan, at en udlænding der flytter til Danmark og gifter sig med en dansker, ikke har ret til at arve sin ægtefælle, arven skal gå til deres fælles børn. Men i Kongehuset bliver den udefrakommende kvinde der gifter sig med Kongen automatisk til Dronning, og hun kan således blive Royalt overhoved, hvis Kongen dør. På dette felt er kvinder i Kongehuset mere Ligestillet end mænd i Kongehuset. Men det interesserer ikke nogen, fordi man ikke kan anvende dette eksempel til at manipulere med kvindelige stemmer gennem feminismeretorik.

Mine eksempler skulle gerne understrege, at det at tale om Ligestillig i Royal sammenhæng er det rene volapyk. Det Royale domæne er pr. definition gennemsyret af mærkværdige regler som indebærer idiosynkratiske privilegier for individer.

 Statsministeriets propaganda

Gennem en oplysningskampagne på internettet bekendtgør Statsministeriet, at Tronfølgeloven er uretfærdig som den er nu, men at den vil blive mere retfærdig, hvis man stemmer ja til, at ’tronfølgeloven skal ændres, så arveretten til tronen går til den førstefødte uanset køn’.  

Hvis det vitterligt forholdt sig sådan, at Kongehuset dannede præcedens for resten af befolkningen, så kunne der have været en slags ræson i denne folkeafstemning. Men i resten af samfundet gælder der ikke særlige regler om, at den førstefødte af hankøn arver tronen eller for den sag gården. Når man læser Statsministeriets information om denne afstemning, så er det tydeligt, at der anvendes en følelsesfuld men fejlagtig argumentation:  Kongehusets anliggender sammenlignes på symbolsk vis med resten af samfundets anliggender.

Fra Statsministeriets webvideo:

Den kvindelige helt: ”Hvorfor egentlig, søn forud for datter? Mænd har vel ingen særlige evner for at besidde tronen?

Speaker stemme:  ”Hun har på pinlig vis blandet sig i samfundets og dermed mændenes anliggender. Kvinde brug din stemme med fornuft.”

Men som allerede nævnt, sammenligning er manipulatorisk. I det danske samfund hersker der hverken juridiske arveprivilegier for førstefødte af hankøn eller for førstefødte generelt. Statsministeriet undlader fuldstændig at forholde sig til søskenderækkefølgen, sikkert fordi, at folkeafstemningen så åbenlyst ville blive udstillet som den farce den er. Man vil rette op på noget som man foregiver er en bred samfundsmæssig uretfærdighed – manglede kønsligestilling i arveprivilegier – selvom det i virkeligheden ikke er en bred samfundsmæssig uretfærdighed. Dette initiativ kan derfor med rimelighed betegnes som statspropaganda. Man forsøger at opstille et generelt problem som ikke eksisterer, ved at henvise til et obskurt enkelttilfælde.

Det jeg finder mest foruroligende ved denne folkeafstemning er, at der åbenlyst er tale om forsøg på at manipulere folket. Statsministeriet har produceret en propagandafilm og et propagandawebsite, hvor det tager stilling for Folket: Tronfølgeloven er uretfærdig som den er nu, men hvis i stemmer ja til, at tronfølgeloven skal ændres, så bliver det mere retfærdigt. Kan man forestille sig, at Statsministeriet lavede en propagandafilm til fordel for et ja i forbindelse med en folkeafstemning for eller imod medlemskab af EU? Eller hvad med en propagandafilm fra Statsministeriet, hvor kendte danske skuespillere, før et folketingsvalg, agiterede for, at Venstre og Konservative er det eneste fornuftige valg? Der ville lyde ramaskrig i medierne og Folketingssalen. Men det gør der åbenbart ikke nu. Hvorfor mon ikke? Kunne det have noget at gøre med, at Statsministeriets propaganda bejler til feministisk ideologi, og at både medier, politikere og magthavere bredt set enten er bange for at udfordre denne ideologi eller selv er tilhængere af den? Det er klart min tese. Ellers giver denne folkeafstemning ingen mening.

Lidt teori om propaganda

Jeg vil nu kort inddrage et teoretisk værk om propaganda, for efterfølgende at kunne kaste lidt mere lys over denne mærkværdige folkeafstemning. Det drejer sig om et af de første videnskabelige forsøg på at instrumentalisere propaganda for at styre og manipulere offentligheden i demokratiske samfund. Bogen er Propaganda, skrevet af amerikaneren Edward Bernays i 1928 og genudgivet i en revideret version i 1955. Bernays var nervø af Freud og arbejdede professionelt med propaganda for U.S. Committee on Public Information under Anden Verdenskrig. Jeg har oversat stykker fra 2005 udgaven publiceret af Ig Publishing, New York.

 Bernays starter bogen med kynisk at konstatere og acceptere, at masserne under demokratiske samfundsformer må styres.

“Den bevidste og intelligente manipulation af massernes organiserede vaner og holdninger, er et vigtigt element i det demokratiske samfund. Dem, der manipulerer denne usete mekanisme af samfundet, udgør en usynlig regering, der er den sande regerende magt i vores land.”

“Vi er reguleret, vores bevidsthed bliver formet, vores smag bliver dannet, vores idéer bliver foreslået, i vid udstrækning af mennesker, vi har aldrig hørt om. Dette er en logisk følge af den måde, som vores demokratiske samfund er organiseret på…”

“Der eksisterer usynlige ledere som kontrollerer millioners skæbner. Det er generelt ikke erkendt i hvor vid udstrækning, at ordene og handlingerne fra vores mest indflydelsesrige offentlige mennesker bliver dikteret af årvågne personer der opererer bag kulisserne. Nu, hvad der er endnu vigtigere, i hvilket omfang vores tanker og vaner er modificeret af myndigheder…”

“Den usynlige regering er ofte koncentreret på få hænder på grund af omkostningerne ved at manipulere det sociale maskineri, som kontrollerer massernes holdninger og vaner. At annoncere på en skala, som vil nå ud til halvtreds millioner personer, er dyrt. At nå og overbevise den gruppe af ledere, der dikterer de offentlige tanker og handlinger er ligeledes dyrt.”

 Han gennemgår den historiske udvikling hen mod den demokratiske styreform, hvordan ’Dampmaskinen, massemedierne, og den offentlige skole’ tog magten fra aristokratiet og gav den til folket. Den politiske og økonomiske magt ’gik fra kongen og aristokratiet over til borgerskabet’.

“Universel valgret og universel skolegang styrkede denne tendens, og til sidst begyndte borgerskabet endog at frygte almindelige mennesker. Masserne så ud til at blive konge.

Men i dag, er der opstået en reaktion. Mindretallet har opdaget en magtfuld måde, hvorved det kan påvirke majoriteterne. Det er således blevet muligt, at forme massernes sind, så de vil kaste deres nyligt vundne styrke over i den ønskede retning. I den nuværende samfundsstruktur er denne praksis uundgåelig. Alt hvad der produceres af social betydning i dag, hvad end det er i politik, økonomi, fremstilling, landbrug, velgørenhed, uddannelse, eller andre områder, må skabes ved hjælp af propaganda. Propaganda er den usynlige regerings udøvende organ.”

 Bernays definerer moderne propaganda som:

“En konsekvent, vedvarende indsats, der prøver at skabe eller forme begivenheder som påvirker relationer mellem almenheden og en virksomhed, idé eller gruppe…

[E]nhver institution eller ordning der har til formål at udbrede en doktrin eller et system…

En indsats der systematisk er rettet mod at opnå offentlig støtte til en holdning eller et handlingsforløb.”

Han skriver om propagandapraksissen der forsøger ’at skabe omstændigheder’ og ’billeder i hovederne på millioner af mennesker’.

“Det antal hoveder der kan regimenteres er så stort, og så vedholdende, at når de først er regimenteret, så kan en gruppe til tider skabe et uimodståeligt pres som lovgivere, redaktører, og lærere står hjælpeløse overfor.”

Bernays tager et særligt teoretisk greb om propaganda med ideen om gruppesindet, noget der skal forstås gennem massepsykologi. Det er hans påstand, at gruppen har særlige mentale karakteristika som ikke kan forklares på grundlag af, hvad vi ved om individets psykologi.

“gruppesindet [tænker ikke] i ordets egentlige forstand. I stedet for tanker har det impulser, vaner og følelser. Når det skal beslutte sig, er dets første impuls normalt at følge en betroet leders eksemplet. Dette er et af de mest faste etablerede principper inden for massepsykologi… Men når lederens eksempel er fraværende, og horden må tænke for sig selv, da gør den det ved hjælp af klichéer, pat ord eller billeder, som står for en hel gruppe af ideer eller erfaringer … Ved at spille på en gammel kliché, eller ved at manipulere en ny, kan propagandisten undertiden dreje en stor mængde gruppefølelser.” 

Hvad søger magtens usynlige ledere at opnå med valget?

Jeg mener, at vi må stille os selv et vigtigt spørgsmål, når vi skal vælge den 7. juni. Hvad er det, de usynlige ledere i Danmark – dem der er i stand til at anvende Statsministeriets millioner af kroner til at propagandere om et grundlæggende absurd valg – vil forsøge at opnå gennem den folkeafstemning?

For 99,99% af alle danskere er det fuldstændig ligegyldigt, hvilke regler der måtte gælde for de få Royale individer der en gang i fremtiden bliver potentielle tronarvinger. Det har ingen konsekvens for almindelige mennesker, da ordningen vedrører et system der på alle måder er ikke-ligestillet. Og vi behøver end ikke at have ondt af de af de kongeliges børn der ikke bliver Konge/Dronning; de skal med garanti nok få et sikkert og sundt liv, uanset deres køn.

Det er min påstand, at valget ikke drejer sig om de Kongelige, men at de kongelige her anvendes, med Bernays ord, til ’at skabe eller forme begivenheder’ som potentielt set skal påvirke ’relationer mellem almenheden’ og en idé eller gruppe. Indsatsen er ’systematisk rettet mod at opnå offentlig støtte til en holdning eller et handlingsforløb’. Hvad er det for en holdning eller handlingsforløb der er tale om? Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg er ikke i tvivl om, at det har magtmæssige implikationer. Her kommer nogle bud:

180Grader var der en læser, der kaldte sig for M Larsen, som i debatten om dette emne skrev følgende:

“Jeg er bestemt ikke royalist og havde egentlig tænkt mig at stemme nej for at drille, men så læste jeg det virkelige killer-argument. Hvis vi får ændret tronfølgeloven nu, kan eu-politikerne ikke bruge det som chokoladeovertræk til at få en unionstilpasset grundlov vedtaget ved en senere lejlighed. Så jeg stemmer ja !”

Det ville i så fald være et yderst subtilt forsøg på at hidse folket op til at gå imod den umiddelbare feministiske retorik som Statsministeriet selv anbefaler. Altså en slags hemmelig New World Order One Government dagsorden, der har det formål, på sigt at fjerne magten fra nationalstaterne og i stedet centralisere magten i EU. Men hvad nu hvis flertallet af danskerne følger Statsministeriets anbefalinger og stemmer ja, så opnår man ikke muligheden for at EU senere skulle kunne byde ind med et systemskifte der taler til de kvindelige vælgeres feministiske følelser. Er det sandsynligt, at man forventer, at afstemningen falder ud til fordel for status quo? Hvorfor så overhovedet lade forslaget komme til folkeafstemning? Jeg tror ikke rigtig på den forklaring, men jeg er imponeret af M Larsens måde at tænke ud af boksen på.

Måske er det blot en måde at kæde EU projektet sammen med feministisk ideologi? Eller måske et forsøg på at skabe meget mere opmærksomhed for det EU parlamentsvalg der finder sted samme dag? Når man lader EU parlamentsvalget være  akkompagneret af et nationalt valg, der tilsyneladende drejer sig om kønsligestilling, så kan man måske forvente større valgdeltagelse?

Man kunne også forestille sig, at valget alene havde en bureaukratisk dagsorden. Et konkret eksempel på, at Danmark lever op til sine EU forpligtelser i forhold til at udligne kønsmæssige adfærdsforskelle. At Danmark fører den rette feministiske politik og derfor nu kan få endnu et kryds i EUs gendermainstreamingsbog.

På det helt overfladiske plan kan jeg se, at valget vedrører en udvidelse af Direktørfeminismen til det jeg har valgt at betegne som Royal Feminisme. Altså man forøger at privilegere ikke blot det højtuddannede øvre borgerskabs kvinder gennem offentlig styring men nu også aristokratiets kvinder. Altså endnu et eksempel på at man accepterer statslig adfærdskontrol for at opnå en klassebaseret feminisme: Ideen om at der skal herske kønslighed i adfærd og økonomi ikke blandt hele folket, det ville være Socialisme, men inden for de enkelte klasser.

Lige nu hælder jeg mest til den antagelse, at dette valg blot er et led i det meget større kontrolprojekt der går ud på at anvende feministisk ideologi til at styre kvindelige vælgere – de få nyere statistiske opgørelser som forskere i Danmark har fået lov til at se, har vist, at også i Danmark udgør kvinderne nu et let overtal ved folkeafstemninger. Altså en måde at få demokratisk carte blanche til at gennemføre mere statsstyret social ingeniørkunst på vegne af det undertrykte kvindekøn som i virkeligheden næppe er mere undertrykt end mandekønnet. Og i sidste instans, en måde, hvorpå den intellektuelle elite kan forsvare at kanalisere offentlige skattemidler over til sig selv, det være inden for forskning, politik, funding, organisationer med meget mere – domæner hvor der kan opereres ud fra feministisk ideologi. Endelig er det sandsynligt, at denne valgfarce vedrører noget meget større: Forsøg på at give politikerne større muligheder for i fremtiden at kunne ændre i grundloven. Vi kender samme problematik fra USA, her er der også nogle politiske kræfter der gerne vil have ophævet The First Amendment. The First Amendment er en del af USAs konstitution og den beskytter blandt andet retten til fri tale. En kvindelig kandidat, opstillet til EUs parlamentsvalg for De Radikale, giver i denne nylige kronik i Berlingske ganske tydeligt udtryk for, at hun mener at EU er bedre til at fremme Direktørfeminisme. Altså den klassebaserede feminisme, social ingeniørkunst gennemført ved hjælp af politisk elitisme. EU skal gennem love ændre menneskers adfærd, så kvinder bliver mindre interesseret i deres børn men mere interesseret i deres arbejde. Jeg finder det sørgeligt, at den klassebaserede feminisme har været i stand til i så høj grad at vinde kvinders støtte. Man har forsøgt at få kvinderne til at tro på en række vanvittige postulater, f.eks.: 1) at Staten kæmper for kvinders rettigheder, og at det er til deres kønsklassefordel, når Staten får mulighed for at regulere, hvem der gør hvad i familierne. 2)  At kvinderne kæmper mod mændene i deres egne familier mens Staten kæmper for kvinderne 3) At moderskabet skal afmonteres til fordel f0r arbejdslivets glæder, fordi mange af de karriereorienterede kvinder (sikkert under 20% af den samlede arbejdsdygtige del af kvinderne) ikke kommer langt nok i forhold til deres egne mænd. 

Jeg gentager lige Bernays:

Det antal hoveder der kan regimenteres er så stort, og så vedholdende, at når de først er regimenteret, så kan en gruppe til tider skabe et uimodståeligt pres som lovgivere, redaktører, og lærere, står hjælpeløse overfor.

Cost benefit analyse: Hvad skal jeg stemme?

Selvom en del af mig har lyst til at stemme nej, fordi jeg ønsker at modarbejde en absurd Royal Feminisme, så tror jeg rationelt set, at det er klogest at stemme ja. Vi må overveje konsekvenserne af henholdsvis et ja og nej, og her tænker jeg ikke på de Kongelige, som allerede nævnt, dette valg drejer sig ikke om de Kongelige.

Hvis det bliver nej, så vil mange aviser givet køre en frembrusende feministisk propaganda. Kvindelige kendte politikere vil falde over hinanden for at udtrykke deres harme, ’danskerne er sexistiske eller mandschauvinistiske’, vil det lyde. Der vil være krav om nedsættelse af tænketanke, undersøgelser, osv. Kort sagt mere kanalisering af skatterindbetalinger over til aktører der handler ud fra feministisk ideologi. Det vil potentielt også sige risiko for mere statsstyring af individers kønsadfærd.

Måske man ligefrem kunne forestille sig, at dem der kræver mere politisk elitisme, f.eks. at politikerne skal kunne overtrumfe eller ændre grundloven, får bedre argumenter i fremtiden, ved at tale til kvindernes feministiske følelser i forhold til Tronfølgeloven. Man må derfor også overveje, om man ser Grundloven som positiv i sig selv. Jeg er ret sikker på at Grundloven kunne blive ændret til noget der er meget værre end dens nuværende form, f.eks. med særlige klassebaserede ligestillingskrav, eller mere afgivelse af national suværenitet, osv. 

Hvis det bliver et ja, så vil dameblade, aviser og tv-medierne begejstret proklamere, at feminismen råder hos den danske befolkning, at en stort symbolsk milepæl er vundet for kvindekønnet. Vi vil se billeder og tv-klip af danske skuespillerinder og andre kendte der følger op om denne populærfeminisme som er blevet orkestreret af Statsministeriet og de usynlige ledere. Men det vil ikke overordnet skabe en folkelig mistillid til gamle love, herunder Grundloven og Tronfølgeloven.

Lige meget hvad resultatet bliver, så vil feministisk ideologi få medieplads. Derfor er dette valg, set ud fra de Bernayske principper, udtryk for en yderst velorkestreret propaganda. Det vil uundgåeligt ’dreje en stor mængde gruppefølelser’ på rette vej.

Summa summarum, jeg tror jeg anbefaler, at man stemmer ja, fordi det sikkert vil have den mindst skadelige effekt på den offentlige gruppefølelse. Og rent praktisk er det jo aldeles ligegyldigt, hvad reglerne end måtte blive for fire-fem særlige aristokraters arveret i Kongehuset. Så jeg ender nok med at støtte diskrimination af Royale søskende der ikke er født først til fordel for Royale af hunkøn der er førstefødte, og det alene fordi jeg frygter feministisk ideologi som propagandaværktøj.

Reklamer

Tags:

3 kommentarer to “Royal Feminisme som statspropaganda”

  1. Lise Says:

    skønt, skønt skønt at læse indlægget..

    Kongehuset eksiterer netop i kraft af, at det befinder sig en en total akroni; det er simpelthen uden for tid. Dette må også være en af årsagerne til, at det rent faktisk eksisterer endnu.

    Derfor virker det jo også aldeles tåbeligt at forsøge at gøre det synkront med det øvrige samfund. Og tillige er det at save i monarkiets gren, for hvis vi virkelig skal tale om ligestilling – ja så skal monarkiet naturligvis afskaffes. Hvad ligner det – i ligestillingens navn – at nogen fødes til overmåde privilegier – mens andre spræller med flexlån og vuggestuepladser?

    Tak, Erik H-H, for din præcise gennemgang af problematikken. Tænk, at man kan foregøgle en hel befolkning, at de rent faktisk bidrager til ligestilling her?

    mvh
    Lise Lunding

  2. Lennart Kiil Says:

    Glimrende indlæg. Sjældent man ser så grundige analyser i blogverdenen!

  3. runedk Says:

    Imponerende artikel. Bedre end hvad man læser i de fleste aviser.

    ..også til afstemning: EU-valget.

    Jeg har lavet en lille EU-valg 2009 Facebook-applikation med et prøvevalg så man kan se hvilke kandidat der ligger en nærmest. +kandidat, statistiksektioner, mm.

    http://apps.facebook.com/europavalg/

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: