Sort snak om mere konkurrence

Dagens sorte snak fra Socialdemokratiet bakket op af en marxistisk økonom: Ifølge 180Grader.dk beklager man sig over, at de danske banker, trods statstilskud, ikke låner penge nok ud til virksomhederne. Løsningen er så, ifølge Socialdemokraternes næstformand, Nick Hækkerup, at der skal oprettes en statsbank. Og nu kommer så den sorte snak fra økonomen: “For det første kunne det hjælpe virksomhederne. Men det kunne også få de private banker op på stikkerne, når der er konkurrence fra det offentlige“.

At tale om konkurrence fra det offentlige er ikke meningsfyldt. Det offentlige er alt andet end konkurrence, da Staten sagtens kan operere med underskud. Det er jo dækket ind af skatteopkrævninger. Det offentlige indebærer monopol. Som at sige, at der må skabes mere konkurrence ved at opføre mere monopol. Det er sort snak.

Det ville være meningsfyldt i stedte at tale om, at man ønskede, at det offentlige skal drive bankvirksomhed, fordi man vil have yderligere nationalisering af pengeudlån, men det giver ikke mening, at bruge begrebet konkurrence her.

I denne sammenhæng er det relevant at påpege, at pengeudlån aldrig har fungeret på et frit markede, det har altid været stærkt reguleret af Nationalbanker, Federal Reserve Banks, etc. – kort sagt, Staten har altid haft en stærk finger med i spillet der. Den amerikanske anarkist Benjamin R. Tucker bemærkede allerede dette paradoks i sin lille tekst ‘State Socialism and Anarchism: How far they agree & wherin they differ‘ fra 1888:

ifølge Tucker eksisterer der et mærkværdigt misforhold inden for det kapitalistiske system sådan som det blev foreslået af de politiske Manchester økonomer:

De troede på friheden til at konkurrere med lønarbejderen med henblik på at reducere hans løn, men ikke på friheden til at konkurrere med kapitalisten med henblik på at reducere hans ågerrenter” (egen oversættelse).

Med andre ord, staten skabte monopoler i forhold til udlån af penge. Tucker identificerede fire statsgaranterede monopoler, det ene er dem var ’the money monopoly’, staten giver visse individer privilegier i forhold til udlån. Tucker henviste til Proudhon og Warren: hvis man skabte fri konkurrence i retten til at udøve bankforretning, så ville det automatisk på sigt medføre, at renten aldrig ville komme over 1 procent, til stor gavn for mennesker med initiativ der ville sætte forretning i gang for lånte penge.

Som vi ved gik det absolut aldrig sådan. Bankforretning har lige siden været stærkt underlagt statsmonopol og regulering. Nu får vi så at vide, at den finansielle krise skyldes de frie markeders grådighed, og at løsningen derfor er at skabe endnu mere statsregulering. Men disse påstande er grundlæggende forkerte, bankforretning har aldrig været fri.  Her har jeg samlet et par interessante økonomiske perspektiver på finanskrisen.

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: