Posts Tagged ‘beauty ideals’

Skønhedsikonoklasme: Når de grimme bør være ligeså smukke som de smukke

juni 14, 2010

I en artikel i Politiken er det endnu en gang de tynde modemodeller der er skydeskive for den politiske korrekthed. Det er synd for kvinder at mode- og mediebranchen fremstiller/skaber disse skønhedsstereotyper.

Marianne Lomholt der er leder af Sex & Samfunds nationale afdeling udtaler ifølge Politiken:

Kropsidealet har ændret sig gennem tiden, og det er jo netop modemagasinerne, som holder fast, i at smukke kvinder er høje og tynde. Alle kropstyper er smukke

og

Vores holdning i Sex & Samfund er, at de her kropsidealer skal erstattes af en mangfoldighed

Jeg tolker det som om at Sex og Samfund her advokerer for at Staten skal udføre en socialingeniørkunst så skønhedsidealerne kan blive afmonteret. Mode- og mediebranchen må tvinges til ikke at vise drømmebilleder af smukke kvinder for ellers kunne kvinder der ikke er smukke risikere at få mindreværd og blive syge. Ingen må være smukkere end andre, for det er jo tegn på ulighed.

Karl Lagerfeld har for nyligt påpeget det absurde i det nutidige skønhedskorstog mod de tynde kvinder:

In France there are, I think, less than one per cent of people who are too skinny. There are nearly 30 per cent of young people who are too fat. So let’s take care of the zillions of the too fat before we talk about the percentage that’s left.

Jeg forestiller mig at den feministiske offer-logik kan komme rundt om absurditeterne således:

Selvom der klart er mange flere kvinder og mennesker i vesten der lider af overvægt end af anoreksi, så er der alligvel en klar kausalitet mellem idealiserende billeder af smukke kvinder i medierne og kvinder der i virkelighedens verden bliver for tykke og/eller for tynde. Når kvinder bliver eksponeret til billeder der viser hetero-sexistiske og kulturelt skabte skønhedsidealer, så optager de en falsk kropsbevidsthed og forsøger derefter at efterleve disse idealer. Det gør de ved at tabe sig og de ender med at få anoreksi. Da det viser sig at flertallet af kvinder ikke taber sig men tager på, så er det fordi de optager en falsk kropsbevidsthed efter at have forsøgt at tabe sig uden held. Det får dem i stedet for til at kompensere ved at tage uhensigtsmæssigt på og de ender med at lide af overvægt. Det er altså forklaringen på hvordan modebranchens skønhedsidealer både er skyld i at kvinder bliver for tynde og for tykke. Kuren er selvfølgelig at der skal være statssanktionerede kvoter for billeder, en del tykke kvinder, en del tynde kvinder, en del neutrale kvinder, en del grimme kvinder, en del smukke kvinder, osv.

Når repræsentationer ikke er repræsentative

maj 5, 2009

I dagens version af gratisavisen Metroexpress kunne man på side 14 læse, at der nu er opstået et Wikipedia om verdens mest sexede kvinder: Chickipedia.com.

chickipedia.com

chickipedia.com

I mine øjne er der intet mærkværdigt i denne udvikling. I en verden med et Internet, hvor der endnu kan publiceres nogenlunde frit, er det forventeligt, at nogen mennesker vil vælge at udbrede information der celebrerer eller repræsenterer de mest idealiserede kvindelige skønheder i tiden. Trods alt tilhører mennesket pattedyrsarten, hvilket medfører, at vi også bredt set besidder en seksuel forskel og tiltrækning. Jeg ville have været yderst forundret, hvis mennesket ikke brugte Internettet til at udbrede information om seksuelle idealer. Da kvindelig fysisk skønhed og ungdommelighed er en stærk seksuel attraktionsparameter for heteroseksuelle mænd, medfører det, at kvinder der besidder disse egenskaber i virkelighedens verden har nogle meget stærke ressourcer som de kan udveksle til muligheder.

Fra Metroexpress:

”Sitet hævder selv at være det første onlineleksikon, der kun omhandler kvinder. Nogle vil sikkert synes, det er lidt deprimerende på kønnets vegne, mens andre bare syntes, det er fantastisk.”

Hvorfor nogen skulle finde det deprimerende på kønnets vegne, har jeg svært ved at forstå. Jeg kunne måske forstå, at man ville finde det deprimerende, hvis mennesket ikke var i stand til at udtrykke, at  det var et kønnet biologisk væsen.

Ligger det deprimerende i, at der forekommer reklamebannere på Chickipedia.com, altså sammenblandingen af kvindelig skønhed og kommercialisering? Man ser ikke lignende journalistiske ytringer om emner der vedrører andre selvfølgelige menneskelige aktiviteter. Hvis det nu i stedet for havde været et Wikipedia for Restauranter, så havde journalisten ikke ’garderet’ sig i artiklen, ved at skrive, at nogen måske vil finde det deprimerende på det spisende menneskes vegne. Kommercialiteten af den kvindelige skønhed er en logisk følge af menneskets seksuelle natur, ikke den anden vej rundt. På samme måde som kommercialiteten af fødevarer og fødeindtagelse udspringer fra et menneskeligt Universalis, behovet for at indtage føde.

Jeg har tidligere skrevet om De Radikales groteske krav om at opføre symbolsk kønsforskel på fodgængerlys i København, fordi de tror, at der er stemmer i, på populistisk feministisk vis, at påstå, at det undergraver Ligestillingen, når kvinder ikke er ligeså repræsenteret som mænd der. Med Chickipedia.com opføres der en modsat diskrimination, hvis man nu skal blive inden for det statistiske ideal om Ligelig repræsentation af mænd og kvinder. Kvinderne får mere plads på internettet.

Nu er der sikkert nogen som vil mene, at denne form for repræsentation af kvinder ikke er moralsk forsvarlig, fordi den ikke er demokratisk. Chickipedia.com repræsenterer ikke almindelige kvinder men idealiseringer, et udvalg af de smukkeste kvinder man kan finde i medierne – særlige privilegerede kvinder. Argumentationen mod den slags kvindeidealer kan være, at almindelige kvinder udsættes for sammenlignings- eller præstationsangst, når sådanne ikke-repræsentative idealer bliver kommunikeret i medierne.

Det er muligvis rigtigt, men det gælder også, når feministisk inspireret kommunikation idealiserer andre ikke-repræsentative kvindeidealer som f.eks. topledere, direktører, ministrere, forfattere, skuespillere, professorer, departementschefer, overlæger, nobelpristagere, mv. Flertallet af kvinder, eller mænd for den sags skyld, kommer aldrig til at tilhøre disse kategorier, end ikke i samfund organiseret efter kollektivistiske idealer.