Posts Tagged ‘racism’

Er Kommunister nu racister?

maj 17, 2009

I Weekendavisen nr. 19. 7. maj skrev en Sociologistuderende fra Københavns Universitet et læserbrev om racisme, hvor hun fremførte følgende postulat:

”Racisme dækker ikke længere udelukkende over en differentiering mellem forskellige ’racers’ intelligens. I dag dækker begrebet over diskriminering af folk på baggrund af historiske, kulturelle, religiøse, økonomiske eller demografiske årsager”.

Jeg mener at postulatet enten er forkert eller bevidst manipulatorisk. Hvis man accepterer den ovenstående definition af racisme, så er begrebet i hvert fald blevet relativeret til det ukendelige, faktisk til sin egen modsætning. Men den slags sproglig omprogrammering kendetegner en del af tidens politiske korrekthed. Jeg vil nu analysere begrebet racisme lidt nærmere.

Racismebegrebet, der fik stor kulturel påvirkning efter Anden Verdenskrig, tager udgangspunkt i noget biologisk, en biologisk essentialisme koblet med noget normativt omkring den stærkes ret:

Teori 1) antagelsen af, at forskellige menneskeracer bredt set (menneskeracer imellem) besidder forskellige nedarvede mentale færdigheder. Altså på det mentale område opfattes de forskellige menneskeracer som en slags særegne arter der besidder artsspecifik nedarvet mental forskel.

Normativitet 2) At eksistensen af disse nedarvede mentale forskelle giver et samfund/styresystem berettigelse til at anse nogle racer for at være laverestående end andre racer, og i forlængelse, at de højerestående racer har ret til at dominere de laverestående racer.

Det er Teori 1) i kombination med Normativiteten 2) der gør, at en menneskelig position kan betegnes som racistisk. Udgangspunktet ligger i forestillingen om, at der eksisterer biologiske forskelle mellem racer. Men dette udgangspunkt er ikke nok i sig selv, der skal mere til, nemlig en forestilling om 1) koblet med en normativitet som 2).

Det er ikke sikkert, at Teorien 1) i sig selv nødvendigvis ville føre til racisme. Det fordi vi stort set alle, mere eller mindre implicit, accepterer, at der inden for menneskearten eksisterer racespecifik fysiologiske forskelle (antropometrisk variation). Det åbenlyse eksempel er hudfarve: to mennesker der har mørk hud –  sandsynligvis opstået på grund af naturligt selektionspres, deres forfædre eksisterede gennem tusinde af år i områder med stærk sol, typisk Afrika – og som parrer sig med hinanden vil få afkom der har samme hudfarve. Og det er ikke noget der undrer os i vores praktiske liv, ligesom det heller ikke undrer os, at hvis vi hopper ud fra 10. sal, så vil tyngdeloven gøre, at vi næppe overlever faldet. Anerkendelsen af antropometrisk variation inden for menneskearten har konkret indflydelse på f.eks. medicinsk behandling af mennesker og videnskabelige praksisser som Medicinsk Antropologi, Human Biologi med videre. Den videnskabelige artikel ‘Categorization of humans in biomedical research: genes, race and disease (2002)’ behandler nogle af de komplekse filosofiske problemstillinger der vedrører forskning inden for biomedicin og antropometrisk variation.

Hvis alle mennesker, der accepterer en hvilken som helst racespecifik fysiologisk forskel, f.eks. at der eksisterer forskelle på hudfarver, skulle være racister, så er vi nok alle racister, og begrebet bliver meningsløst. Men jeg mener ikke, at blot fordi man udvider de antropometriske forskelle til også at indbefatte noget der er mentalt, så er man nødvendigvis automatisk racist. Her er et eksempel:

Mit syn på menneskelig organisering er delvist informeret af Evolutionær Psykologi. Derfor er jeg på nuværende tidspunkt mest overbevist om den teoretiske forklaring, der antager, at det selektionspres, som hvilede på mennesker i det evolutionære oprindelige miljø, må have været nogenlunde ens, når det drejer sig om forhold der ville have givet mentalt nedarvede dispositioner menneskeracer imellem. Ud fra den position er det mindre sandsynligt, at der skulle eksistere store mentale nedarvede raceforskelle. Altså lige nu er jeg mest tilhænger af en videnskabelig teori der kommer frem til den konklusion, at der næppe eksisterer videre mentale forskelle mellem forskellige menneskeracer.
Men skulle der senere komme data frem, som tyder på, at det faktisk er tilfældet, så mener jeg ikke, at det behøver at føre til en position, hvor man optager Normativiteten  2). Man kunne godt f.eks. være overbevist om, at mennesker der stammede fra Afrika havde en stærkere nedarvet mental spatial sans end mennesker der stammede fra de nordlige egne af Europa, uden derved at mene, at afrikanere derfor har ret til at dominere nordeuropæere. Det er ikke det biologiske i sig selv der gør en position til racistisk, der skal også noget normativt med; en argumentation som ud fra biologiske forskelle påråber, at en race har ret til at dominere en anden.

Hvis en person helt og aldeles tager afstand fra teorier om, at der eksisterer antropometrisk variation – altså end ikke anerkender, at der eksisterer fysiologiske forskelle etniske befolkningsgrupper i mellem – så kunne sådan en person alligevel opretholde en normativitet der minder om Normativitet 2). I stedet for at have et magtfundament baseret på noget biologisk, så kunne der eksistere et magtfundament baseret på noget kulturelt. Men det ville ikke give mening, at betegne den positionen som racistisk, selvom der på overfladen er visse ligheder. Her et eksempel:

Teori A) antagelsen er, at biologi ikke spiller ind på menneskelig adfærd, individer fødes som blanke tavler uden noget nedarvet mentalt indhold, al menneskelig adfærd skyldes kulturel tillæring. Men forskellige kulturer besidder alligevel bredt set forskellige historier, ressourcer, organiseringer og magtforudsætninger. Summen af medlemmerne inden for en kultur opfattes som et kollektiv der er historisk og kulturelt forskelligt fra andre kulturers kollektiver.

Normativitet B) Eksistensen af disse forskellige kollektiver giver et samfund/styresystem berettigelse til at anse nogle af de andre kollektiver for at være mere laverestående. Og i forlængelse, at de højerestående kollektiver har ret til at dominere de laverestående kollektiver.

Der er næppe nogen, som ville kalde tilhængere af det teoretiske synspunkt A) for racistiske. Her ses der netop ikke på menneskelig kultur gennem biologi. Positionen er åbenlyst kulturalistisk og måske kunne den også betegnes som kollektivistisk, det kommer dog an på flere faktorer. Man kunne godt udvide racismebegrebet til også at dække personer der er tilhængere af Teori A), men da ville man have givet ordet en helt ny betydning som ophævede dets gamle betydning. Som at sige, at vi nu beslutter os for at begrebet ’relativisme’ inkluderer troen på absolutte sandheder.

Er Teori A) kombineret med Normativitet B) racistisk? Jeg mener ikke det er tilfældet. Kombinationen af Teori A) og Normativitet B) anvendt politisk, kan absolut få nogle ubehagelige konsekvenser for mennesker der falder inden for de kollektiver, der ud fra kulturelle faktorer er defineret som laverestående. Men derfor er det alligevel vildledende at kalde A) kombineret med B) for racisme. Fordi racemæssige forskelle ikke indgår i den politiske logik.

Flere Kommunistiske regimer i det 20. Århundrede opererede inden for denne slags logik, dog med den tilføjelse, at de også havde en normativ selektering inden for egne kollektiver. Hvis et individ ikke var marxist, så var det politisk ’laverestående’ og en trussel, det var i orden at fortrænge vedkommende fra indflydelse, evt. at henrette vedkommende. Men denne Kommunisme var ikke racistisk, fordi racemæssige kriterier ikke indgik i dens logik. Så længe man var tilhængere af en stærk stat, kollektivistisk ejerskab og organisering, så var man på den gode side, hvad end man måtte nedstamme fra mennesker der længe havde boet i Afrika, Asien eller Europa.

Man kunne godt vælge, at begrebet racist nu også skal dække alle individer der bekender sig til Kommunisme, men det vil så ophæve ordets oprindelige betydning. Man kan også vælge, at ordet racist nu skal dække over alle de politiske positioner eller endog individuelle holdninger man ikke kan lide. Men igen, så har man bare opfundet et nyt magisk ord. Som hvis nogen påstår, at alle italienere er racister, fordi de ikke kan lide italienere. Det kan være bekvemt med den slags magiske skældsord, fordi de har stærk demagogisk effekt. Jeg kalder dem magiske her, fordi de tager udgangspunkt i særlige begreber der har en snæver, men meget følelsesfuld betydning, hvorefter de bliver udvidet til ikke længere at vedrøre den snævre betydning. Men man forsøger at overføre det følelsesfulde stigma bag begrebet til nu at vedrøre noget andet. Man overfører med andre ord et stigma fra et begreb over til nogle andre begreber, og det er manipulation.

Derfor er min konklusion at de politisk korrekte manipulerer med sproget, de forsøger at lave Newspeak. Begrebet racisme er ikke lig med  ‘diskriminering af folk på baggrund af historiske, kulturelle, religiøse, økonomiske eller demografiske årsager’, hvorfor Kommunister ikke pr. definition kan siges at være racister.