Posts Tagged ‘victimarchy’

Skønhedsikonoklasme: Når de grimme bør være ligeså smukke som de smukke

juni 14, 2010

I en artikel i Politiken er det endnu en gang de tynde modemodeller der er skydeskive for den politiske korrekthed. Det er synd for kvinder at mode- og mediebranchen fremstiller/skaber disse skønhedsstereotyper.

Marianne Lomholt der er leder af Sex & Samfunds nationale afdeling udtaler ifølge Politiken:

Kropsidealet har ændret sig gennem tiden, og det er jo netop modemagasinerne, som holder fast, i at smukke kvinder er høje og tynde. Alle kropstyper er smukke

og

Vores holdning i Sex & Samfund er, at de her kropsidealer skal erstattes af en mangfoldighed

Jeg tolker det som om at Sex og Samfund her advokerer for at Staten skal udføre en socialingeniørkunst så skønhedsidealerne kan blive afmonteret. Mode- og mediebranchen må tvinges til ikke at vise drømmebilleder af smukke kvinder for ellers kunne kvinder der ikke er smukke risikere at få mindreværd og blive syge. Ingen må være smukkere end andre, for det er jo tegn på ulighed.

Karl Lagerfeld har for nyligt påpeget det absurde i det nutidige skønhedskorstog mod de tynde kvinder:

In France there are, I think, less than one per cent of people who are too skinny. There are nearly 30 per cent of young people who are too fat. So let’s take care of the zillions of the too fat before we talk about the percentage that’s left.

Jeg forestiller mig at den feministiske offer-logik kan komme rundt om absurditeterne således:

Selvom der klart er mange flere kvinder og mennesker i vesten der lider af overvægt end af anoreksi, så er der alligvel en klar kausalitet mellem idealiserende billeder af smukke kvinder i medierne og kvinder der i virkelighedens verden bliver for tykke og/eller for tynde. Når kvinder bliver eksponeret til billeder der viser hetero-sexistiske og kulturelt skabte skønhedsidealer, så optager de en falsk kropsbevidsthed og forsøger derefter at efterleve disse idealer. Det gør de ved at tabe sig og de ender med at få anoreksi. Da det viser sig at flertallet af kvinder ikke taber sig men tager på, så er det fordi de optager en falsk kropsbevidsthed efter at have forsøgt at tabe sig uden held. Det får dem i stedet for til at kompensere ved at tage uhensigtsmæssigt på og de ender med at lide af overvægt. Det er altså forklaringen på hvordan modebranchens skønhedsidealer både er skyld i at kvinder bliver for tynde og for tykke. Kuren er selvfølgelig at der skal være statssanktionerede kvoter for billeder, en del tykke kvinder, en del tynde kvinder, en del neutrale kvinder, en del grimme kvinder, en del smukke kvinder, osv.

Underklassens stakler: kvinderne

april 14, 2009

Avisen Information græder igen på vegne af det stakkels kvindekøn: Underklassens kvinder er de grimmeste og mænd vurderes ikke så meget på deres udseende.

Avisen bringer undersøgelser om kønsasymmetrier der viser, at ’jo smukkere en kvinde er, jo højere status får hun på arbejdsmarkedet’. Det er Evolutionær Psykologi for burhøns, og det er dejligt, at Information også tør bryde med tidens lukkede konstruktivisme og skrive om biologiske forklaringer på menneskelig adfærd. Tak Information, mere af det. Jeg vil dog gerne komme med en enkelt rettelse: Det er mere korrekt at tale om, at ’jo smukkere en kvinde er, jo højere status har hun inden for seksualøkonomierne’. Det er derfor at hun også har gode muligheder på arbejdsmarkedet. Men hvis hun er rigtig smuk, så kan hun nøjes med alene at gøre sig godt på kærlighedsmarkedet og derigennem opnå betragtelige privilegier, men det er en anden historie.

Grunden til at jeg kommenterer på artiklen i Information, er ikke så meget, at avisen signalerer et videnskabsteoretisk vendepunkt, at den lukkede konstruktivisme er usandsynlig. Det gør jeg fordi, at jeg finder det påfaldende, at Information, på trods af at journalistens artikel er yderst nuanceret, alligevel formår at dreje et indhold, baseret på evolutionær psykologi, over til et lettere offer-feministisk perspektiv: Det er synd for kvinderne at de vurderes på deres udseende! Men heldigvis skal vi da ikke have slået pointen fast til sidst med en eller anden Kønsforsker fra RUC der forklarer, at kvinder ligger under for et kulturelt konstitueret pres, pyha. I dette tilfælde er der tale om ‘Information’ man kan holde ud at læse.

Jeg vil nu prøve at gå en anden vej rundt om emnet:

Der er ingen fattige mænd der alene kan anvende deres udseende til at stige socialt. I ungdommen har kvinderne en stor fordel frem for mændene, fordi de alene gennem deres udseende kan opnå privilegier, og især hvis de er smukke. Jeg må igen parafrasere Warren Farrell: Kvindelig skønhed er det eneste universelle pas til at stige socialt.

Er det synd for kvinderne? Ja, for de grimme kvinder måske, for de oplever, hvordan det er at være mand bredt set. De må alene konkurrere på færdigheder, talenter og hårdt arbejde. Men der findes absolut også smukke kvinder i de lavere klasser, og derfor har kvindelig skønhed og forskellige iscenesættelsesremedier (f.eks. mode), altid haft stor betydning for kvinder. Men det er klart, at evolutionært set, vil de mest ressourcestærke mænd formere sig med de smukkeste kvinder, og derved vil der i de højere klasser, alt andet lige, være en høj andel af smukke døtre. Men vi kan ikke konkludere, at alle Overklassens kvinder er smukke.

Information skriver, at mænd gerne må være grimme, underforstået at det er lettere er være mand. Hvad Information ikke medtager i ligningen er, at ikke alene grimme mænd, men også smukke mænd, der ikke har ressourcer, er meget dårligt stillet. Kvinder kan både stige socialt gennem uddannelse, hårdt arbejde og sexappeal. Mænd kan stort set kun arbejde på ressourcefronten. Mænd må søge status for enhver pris, i hvert fald hvis de vil gøre sig forhåbninger om at videregive deres gener (altså få en kvinde til at interessere sig for dem). En smuk kvinde uden uddannelse, klassestatus eller stort intellektuelt talent, kan sagtens opnå gode ressourcer. Hun kan finde en mand med ressourcer eller hun kan vælge at arbejde i jobtyper inden for den seksuelle økonomi: fotomodel, nøgenmodel, stripper, prostitueret, domina, for at nævne de mere ekstreme arbejdstyper, hvor der er potentiale for at tjene rigtig mange penge selvom man er ufaglært. I den mere moderate ende er der erhverv som servitrice, stewardesse, receptionist, sekretær med videre. Inden for de sidstnævnte arbejdstyper, eksisterer der også gode muligheder for at anvende ’miniskørtsmagt’, altså at en kvinde der ligger langt nede i arbejdshierarkiet kan vække magtfulde mænds seksuelle begær, og derigennem opnå ressourcer. Det behøver ikke at være pardannelse, det kan sagtens være mere indirekte, f.eks. avancement på jobbet.

Det er selvfølgelig derfor at der eksisterer en udpræget intraseksuel konkurrence mellem kvinder, så snart vi bevæger os ind i karriereverdenen, og for øvrigt også uden for den. En ældre kvinde med stor faglighed kan ikke regne med at hendes faglighed alene kan holde en yngre kvindelig konkurrent ude, og især ikke, hvis den yngre kvinde er smuk. Dette taler feminister dog ikke så meget om, thi de tror jo at kvinder kæmper mod mænd.

Det er muligvis synd for de grimme kvinder i Underklassen, men så kan de smukke kvinder i Underklassen til gengæld konkurrere mod de faglige stærke kvinder i Overklassen. Det kan underklassens mænd ikke.